

Ragna er optaget af det æstetiske og kunstneriske aspekt af snitning. Hun er uddannet lærer og har arbejdet på steinerskoler og friskoler med det håndværksmæssige fokus som et af sine primære interesseområder. Hun har undervist i snitning på workshops for børn og voksne og i faget snitning og sløjd på steinerskoler. Hun er vild med at vække interessen hos nye snittere og at hjælpe med at udvikle teknik hos andre. Hun holder af at lave ting, der er smukke at bruge eller have stående i sit hjem og at give workshopdeltagere en oplevelse af at det ikke behøver være så svært at lave noget brugbart og smukt.
På denne workshop vil Ragna undervise i at snitte fugle i lindetræ.
Medbring gerne egen kniv til workshoppen, gerne med et kort blad, da detaljer bliver lettere at lave med denne. Hvis du ønsker at sætte fuglen i en mindre trærod eller et stykke drivtømmer, kan du medbringe det.
Workshoppen er målrettet begyndere og let øvede.


