Vores Facebook-gruppe har nu rundet 10.000 medlemmer!
Det tal i sig selv ændrer måske ikke så meget i hverdagen – men vi synes alligevel, at det fortjener en lille fejring.
I den anledning har vi lavet et kort interviewspot med menneskene bag gruppen, Frank og Balder Egholm. Her deler de lidt om inspirationen bag både Facebook-gruppen og Snittefest, deres bedste snitteminder, og hvordan det er at have en fælles hobby og passion som far og søn.
Vi håber at I har lyst til at læse med – måske kan I genkende jer selv i nogle af deres oplevelser.
Til sidst vil vi sige en stor tak til jer alle, der hver især bidrager til gruppen – uanset om I er nybegyndere eller garvede snittere.
Det er netop jeres blanding af erfaring, nysgerrighed og spørgsmål, der gør gruppen levende, mangfoldig og lærerig for os alle.
Kan I starte med kort at præsentere jer selv — hvem er Frank og Balder?
Frank er faren og Balder en af de mange sønner og den der mest har taget snitningen op. Vi bor nu begge to i Stege på Møn.
Frank har bl.a. været sløjdlærer i næsten 25 år og Balder arbejder på en specialskole. Og så er det tilladt at snitte ved spisebordet, i bilen (hvis man er passager) og mange andre steder.
Hvordan er det at være far og søn omkring et fælles håndværk som snitning? Har I altid delt kreative interesser, eller er snitningen noget, der har bragt jer tættere sammen?
Balder: Det er jo altid dejligt at have nogle fælles interesser. Vi spiller også begge to harmonika og har tidligere været gårdmusikanter i København. Vi kan også ideudvikle sammen og inspirere hinanden.
Hvornår og hvordan begyndte I at snitte — hver især? – Kan I huske, hvad der første gang fangede jeres interesse for at arbejde med træ og kniv?
Frank: Det var da jeg begyndte at undervise i sløjd og jeg var på håndværkslærerstævne i Tyskland i 1999. Da jeg kom hjem, begyndte jeg at snitte meget og tog det med i undervisningen, hvor jeg fik indført snitning i 3. og 4. klasse som fast ugentlig time som optakt til at eleverne fik træsløjd fra 5. klasse.
Det var egentligt ikke en speciel interesse i forhold til de andre dele af sløjdundervisningen.
Balder: Min klasse var den første som have snitning, og så begyndte det derfra. Så har det været meget on/off og er det egentligt stadigvæk. Der kan være længere perioder hvor jeg ikke snitter noget og så pludselig går jeg lidt grassat og snitter en masse.
Hvad fik jer til at starte Snittefest og Snittere i Danmark? Hvad var visionen eller drømmen bag fællesskabet?
Frank: Jeg lavede Snittere i Danmark den 24. december 2014 klokken 5:30 om morgenen efter at vi havde deltaget i den første Täljfest på Sätergläntan i Sverige i 2013. Sätergläntan er Sveriges husflidsforenings gård i Dalarna hvor de har håndværksuddannelser og forskellige kurser og hvert tredje år en snittefestival.
Det blev jeg så inspireret af, at jeg rakte ud på Facebook om der var nogen som ville være med til at starte noget lignende i Danmark. I 2015 blev det så til den første Snittefest.
Der var selvfølgelig folk som snittede den gang i Danmark, men slet ikke på samme måde som der er i dag og der var ikke sammenkomster af snittere som der er i dag.
Hvad synes I, er det særlige ved snitning som fællesskab — sammenlignet med andre hobbyer?
Balder: Craft psykologi er jo meget oppe i tiden, og det er fedt at noget forskning understøtter at det er sundt at lave noget med hænderne. Jeg synes det specielle ved snitning er, at materialet ikke kræver nogen forudgående præparation i modsætning til f.eks. uld, ler og papir.
Der bliver tit meget stille lige pludselig når man snitter sammen, også i større grupper, og så lige pludselig begynder folk at snakke igen. Det er som om at alle pludselig skal koncentrere sig på samme tid, uden at man har aftalt det.
Frank: Man kan let skabe noget når man snitter, selv nybegyndere kan være med og bare snitte barken af en pind imens andre kan snitte komplicerede mønstre og skeer.
I har udgivet litteratur om snitning — kan I fortælle lidt om, hvad I har skrevet og hvordan idéerne opstod?
Balder: Det er jo blevet til en del snittebøger og min mor har også været en del af dem med ideer, tegninger og sine egne bøger.
Af bøger som udelukkende handler om snitning er det blevet til; Børnenes snittebog, Den store snittebog, Snittede småfugle, Beginners Guide to Nordic-style carving, Quick and easy whittling for kids, Hej! Skal vi snitte?
Derudover har vi lavet Drengelege, Bevægeligt legetøj i træ, Sjove spil i træ, Hjernevridere, Politikens store drengebog og Fugle i sort/hvid som det seneste skud på stammen.
Vi regnede en gang ud hvor mange bøger det var blevet til med de internationale udgivelser, og det var ret utroligt hvor mange bøger som står på hylderne rundt omkring.
Frank: Børnenes snittebog var den første og kom i 2003 og var lavet ud fra min undervisning på skolen, og forlaget Klematis sagde ja til at udgive den.
Balder: Vi kom både i Go’ morgen Danmark og Snurre Snups søndagsklub og snittede med Bubber.
Frank: Det førte også til at jeg kom ud og underviste på ret mange biblioteker.
Derefter fulgte Bevægeligt legetøj og Sjove spil var sådan set det samme for de kom også ud af undervisningen. Jeg fik efterhånden samlet så mange ideer at der var nok til at lave Den store snittebog.
Snittede småfugle var også et resultat af den første Täljfest hvor jeg var på kursus i at snitte fugle og efterfølgende snittede rigtigt mange fugle selv. Det var den første bog vi selv satte op og udgav.
Balder: Jeg er blevet spurgt om hvor mange snittebøger der er brug for og det er et godt spørgsmål, for der er også kommet mange på engelsk og en del på svensk i de senere år, men vi har stadig ideer og syntes selv at vi har en lidt anderledes stil end andre, så mon ikke det bliver til lidt mere.
Hvad inspirerer jer, når I snitter, skriver eller deler jeres viden?
Balder: Vi stjæler selvfølgelig ofte andres ideer og gør dem til vores egne. Så har vi begge undervist mange børn, og voksne som skal snitte med børn, og der får man jo også nye ideer, eller deltagerne kommer med spørgsmål som sætter noget nyt i gang.
Nogle gange kan det også være når man finder en sjov gren og bare syntes at den må bruges til et eller andet, og så må man jo finde ud af hvad det skal være.
Ellers er det at se andres arbejde på de sociale medier og til Snittefesten og andre sammenkomster.
Hvad er jeres bedste snitteminde — enten sammen eller hver for sig?
Balder: Der har været mange gode Snittefester, men også Täljfest i Sverige og at besøge Eva Hedbergs værksted i Skåne. Hun er en fænomenal figursnitter og vi har efterhånden noget af en samling af hendes figurer i familien.
Et specielt minde jeg har er fra da jeg havde en workshop på Nykøbing Falsters bibliotek for nogle år siden. Der kom en 12/13-årig dreng og snittede et eller andet. Bagefter var han meget glad og fortalte noget i dur med, at han skulle hjem og vise det til sin far, for han havde aldrig lavet noget før. Det var jo fantastisk at kunne give ham den oplevelse, men samtidigt sørgeligt at han ikke havde haft den oplevelse tidligere.
Frank: Det har betydet meget for dem jeg har undervist, især børn. Vi giver dem ikke bare en pind for at snitte barken af som det ofte sker. Vi vil have dem til at lave en anvendelig brugbar ting.
Det har også været en glæde at se den kæmpe udvikling som er sket med snitningen i Danmark igennem de sidste mange år.
Har I haft et projekt, der har drillet, men som endte med at blive en succes (eller en god historie)?
Balder: Mange projekter som har drillet er endt i brændeovnen. Jeg har ofte fået en fantastisk ide til hvad man kunne snitte, det viste sig så bare at jeg ikke var en af dem som kunne snitte det.
Man udvikler sig også. Jeg kan huske at jeg syntes at en af de første skeer jeg snittede var virkelig god. Da jeg så kiggede på den nogle år efter ville jeg nok ikke have beholdt den, men det ændrede jo ikke noget ved den første følelse.
Frank: Det lykkedes mig at få lavet et stort snittehus på min gamle skole så vi kunne sidde ude og snitte selv i dårligt vejr. Det var jo egentlig en lidt skør ide og meget arbejde at lave en bygning bare for at kunne snitte, men det var dejligt at det kunne lade sig gøre med støtte fra den lokale tømmerhandel og tipsmidlerne.
Hvis I skulle give ét råd til nye snittere, hvad ville det så være?
Frank: Gå i gang! Det giver ro.
Balder: Start med noget enkelt, øv snitteteknikker og lær at slibe dit værktøj.
Det kan godt være at du rigtigt gerne vil lave en ske, men har du ikke arbejdet med værktøj før, så start med noget der er lidt lettere at gå til.
Hvad er næste skridt for Snittefest eller Snittere i Danmark?
Balder: Der er kommet en del nye bestyrelsesmedlemmer og energi omkring Snittefesten de seneste år, hvilket er virkelig dejligt. Niveauet af workshopholdere er også blevet meget bedre i forhold til da Snittefesten startede – der er bare kommet flere dygtige snittere i Danmark at vælge imellem. Samtidigt skal Snittefesten også være for nye snittere som kan møde mange dygtige snittere på et sted. Den kan være lidt en udfordring når der er så mange som gerne vil med, men Snittefesten ikke rigtigt kan blive større. Både fordi der ikke er plads til flere på Boserupgård, men også fordi vi risikerer at miste noget af den stemning som gør Snittefest så speciel.
I forhold til Snittere i Danmark er det lidt spændende hvordan udviklingen fortsætter. I forhold til antallet af medlemmer er det ikke mange som poster noget, men det er jo ok bare at kigge. Jeg kan godt tage mig selv i at lægge noget op på min Instagram, men så ikke tænke på at dele det i gruppen. Samtidig er der en afmatning i forhold til Facebook og jeg har hørt flere der faktisk kun beholder deres facebookkonto pga. Snittere i Danmark. Hvis eller når facebook uddør bliver der så et samlet sted for snittere eller alle andre interessefællesskaber?
Frank: Der findes efterhånden flere lokale snittegrupper og det ville være dejligt hvis det bliver mere udbredt og at dem der er bliver lidt mere aktive i at promovere sig selv. Det ville være ærgerligt hvis der sidder en person der kunne have glæde af at være med i en gruppe og så ikke vide at der er nogen som mødes i nærheden.
Hvad håber I, at folk tager med sig, når de deltager i f.eks. Facebookgruppen, til Snittefest eller læser jeres bøger?
Frank: En glæde og lyst til at snitte.
Balder: Inspiration først og fremmest. Det er en fed følelse at få en ide, føre den ud i livet og så videreudvikle og tilpasse ideen. Det er skønt når nogen har snittet et eller andet fra en af bøgerne, men det er endnu sjovere når de er blevet inspireret og har fundet på noget nyt.
Admin