Snittefest 2026
Denne side indeholder oplysninger om Snittefest 2026 (28.-30. august) og er under opbygning. Der vil løbende blive tilføjet information efterhånden som vi offentliggør den. På fanen “Praktisk info” kan du blive meget klogere på alt det som gælder for alle snittefester og mere generelt.
Workshops
Om workshops og tankerne bag:
Vi har både workshops som er én dag og nogen som er to dage. Vær opmærksom på det når du planlægger/booker din snittefest. Du kan ved en fejl komme til at booke flere workshops som finder sted oven i hinanden.
Vi gør os umage for at lave et program hvor både nybegynderen og den erfarne kan blive udfordret og få ny viden og inspiration med hjem. Vi vil derfor gerne tilskynde alle deltagere til at være realistiske når de booker workshop.
Til voksne nybegyndere og folk med sparsom erfaring har vi tilrettelagt et særligt begynderspor hvor I vil blive “boostet” videre i jeres snitterejse med to instruktører og mulighed for ekstra sparing.
Udover nybegyndere plejer der også at deltage en håndfuld børn på snittefest. Dem har vi tilrettelagt en særlig familieworkshop til som løber som et sammenhængende spor igennem weekenden. Dette er den eneste workshop hvor børn (u. 18 år) kan deltage.
Offentliggjorte workshops:
- Familieworkshop 2026m. Jørn Thomsen (DK), to dage.
- Begyndersporet m. Kim Fejgin (SE) og Anders Andersen (DK), to dage.
- Alsidige kostem. Lisa Höfling (SE), én dag.
- Smøreknivem. Benjamin Bording (DK), én dag.
- Lær at lave træskede til din snittekniv m. Jostein Åseng (DK), to dage.
- Grydeskeer m. Martin Bjork (DK), én dag.
- Små salt- og sukkerskeer m. Inger Nysom (DK), én dag.
- Effektive krympedåser m. Lars Laursen (DK), én dag.
- Slibe workshop m. Lars Laursen (DK), én dag.
- Min første skål (vippelad) m. Nico De Wispelaere (BE), to dage.
- Sløjdkniv smedning m. Adam Ashworth (UK), to dage.
Workshops med lysegrøn markering er målrettet nye til øvede snittere.
Workshops med orange markering er målrettet øvede til erfarne snittere.
Workshops med lilla markering er målrettet erfarne snittere.
Note: Vi ved godt at det kan være en balancegang på den måde at kategorisere folk, men håber at I alle vil forstå at vi gør det fordi vi gerne vil skabe en god Snittefest for alle deltagere så ingen føler at de bliver sat af eller holdt tilbage.

Mad og drikke
Med forbehold for ændringer så vil tidsprogrammet for Snittefest 2026 se ud som anført nedenfor her:
Fredag:
16.00: Forfesten til Snittefest begynder. Der er mulighed for indskrivning og teltrejsning. Derefter står programmet på fælles opstilling anført af bestyrelsen. Kom gerne – vi sætter pris på selskabet og hjælpen.
Vores lille ølsalg åbner når alt er klar.
Lørdag:
08.00: Morgenmad og indskrivning
09.00: Velkomst og sidste indskrivninger
09.30-12.30/13.30: Workshoptid
12.30-14.00: Fritid til at lave og spise frokost, snitte, gå en tur, tage en lur
14.00: Generalforsamling for alle medlemmer af foreningen og interesserede
15.00: Spots1 1. runde
16.00: Spots 2. runde
17.00: Foredrag
18.30: Fælles aftensmad og hygge hele aftenen.
Søndag:
08.00: Morgenmad
08.45: Kort intro til dagen
09.00-12.00: Workshops
12.00-13.00: Fælles afslutning, foto og oprydning anført af bestyrelsen
Derefter er man velkommen til at blive hængende, spise lidt mad, pakke sammen og forlade området i eget tempo.
1: kortere demonstrationer af teknikker, færdigheder eller andet håndværksrelevant.
Mad og drikke
Igen i år har vi fået tilbudt hjælp til at tilberede en lækker fælles aftensmad lørdag aften. Det er fortsat inkluderet i prisen for Snittefest. Det samme er den lette morgenmad lørdag og søndag. Derudover sælger vi som tidligere år en smule drikkevarer, som er indkøbt for fælles midler. Se i øvrigt afsnittet om mad og drikke under Praktisk info

